
Bogudgivelse: Nanna Aakjær
Produktive Formål
Projekt år: 2024
Bevilling: 46.000 kr.
Fotograf: Torben Adsersen
Aakjærselskabet og Jenle
Mange kender Jeppe Aakjær, men få kender den stærke og driftige kvinde, der stod bag Jeppe Aakjær. Nanna Aakjær, født Krog og fra Holstebro.
Lokalt og regionalt fik Nanna Aakjær stor betydning for kvindernes valgret ved at være aktiv i kvindesagen som amtsformand for Kvindernes Fredsliga i årene 1911-1915. Ligesom Jeppe Aakjær kæmpede hun for de svages sag og især kvindernes rettigheder.
Derudover har Nanna Aakjær et stort nationalt og internationalt potentiale inden for kultur- og håndværksformidling. Ret usædvanligt for hendes tid blev hun uddannet snedker og træskærer, hvilket var et håndværk meget få kvinder dengang mestrede.
Bogen er et stærkt og vigtigt bidrag til fortællingen om både Jeppe, Nanna og Jenle, hvilken Lemvigh-Müller Fonden gerne vil støtte. Det er også en bog, der deler en fortælling om de kvinder, der levede for 120 år siden, og som var med til at vise vejen for frigørelse, selvstændighed, og dygtiggørelse indenfor fag og arbejde.

Det støtter vi

Kulturelle formål
For organisationer, foreninger og institutioner som tilskud til projekter, der er med til at styrke kulturlivet i Danmark. Her støttes f.eks. museer og udstillinger, kunsthåndværk og design, musik og dans og andre kulturelle aktiviteter.

Sociale formål
For organisationer, foreninger og institutioner som tilskud til projekter, der har til formål at støtte og yde hjælp til mennesker, der befinder sig i en svær situation på grund af sygdom, fattigdom eller andre sociale forhold.

Produktive formål
Herunder hører formål, som frembringer værdier af samfundsmæssig nytte som f.eks. bogudgivelser, rapporter om samfundsforhold, kortfilm- og podcastproduktioner samt oplysnings- og uddannelsesprojekter.
