
Styrket økonomi- og gældsrådgivning til tidligere og nuværende indsatte
Produktive Formål
Projekt år: 2026
Bevilling: 500.000 kr.
Foto: Den Sociale Retshjælps Fond
Den Sociale Retshjælps Fond
– etablering af kontor i Aalborg
Den Sociale Retshjælps Fond (DSRF) åbner kontor i Aalborg til deres økonomi -og gældsrådgivning. Formålet er at styrke adgangen til økonomi- og gældsrådgivning for borgere i Nordjylland med tilknytning eller tidligere tilknytning til Kriminalforsorgen.
Derudover skal antallet af fængselsbesøg i og omkring Nordjylland øges, hvilket også gælder rådgiverkapaciteten i DSRF’s økonomi- og gældsrådgivning. Målgruppen er borgere, der enten sidder i varetægt, har modtaget dom og straffuldbyrder denne, eller tidligere har gjort det – uanset om der er/var tale om fængselsstraf, fodlænke, samfundstjeneste eller andre former for straf. Et kendetegn for målgruppen er, at de har gæld i form af sagsomkostninger som følge af deres straf. Gælden er for mange en forhindring for det kriminalitetsfrie liv, da det kan virke umuligt at betale gælden af.
Lemvigh-Müller Fonden vil gerne støtte kapacitetsopbygningen hos DSRF i Aalborg gennem etablering af et nyt kontor, så målgruppen kan lære at leve et liv med gæld uden kriminalitet. Indsatsen skal være med til at aftabuisere dét at søge hjælp, så flere får bedre muligheder for vellykket resocialisering.

Det støtter vi

Kulturelle formål
For organisationer, foreninger og institutioner som tilskud til projekter, der er med til at styrke kulturlivet i Danmark. Her støttes f.eks. museer og udstillinger, kunsthåndværk og design, musik og dans og andre kulturelle aktiviteter.

Sociale formål
For organisationer, foreninger og institutioner som tilskud til projekter, der har til formål at støtte og yde hjælp til mennesker, der befinder sig i en svær situation på grund af sygdom, fattigdom eller andre sociale forhold.

Produktive formål
Herunder hører formål, som frembringer værdier af samfundsmæssig nytte som f.eks. bogudgivelser, rapporter om samfundsforhold, kortfilm- og podcastproduktioner samt oplysnings- og uddannelsesprojekter.
