
Tjenestefolkenes usynlige verden – udstilling og fortællinger på herregårdsloftet
Kulturelle Formål
Projekt år: 2025
Bevilling: 200.000 kr.
Foto: Gammel Estrup
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum
Historien på det 250 kvm. store loft over sydfløjen, fortælles gennem de mennesker, der arbejdede og levede på Gammel Estrup i begyndelsen af 1900-tallet. Disse mennesker er på flere måder usynlige i historien – til trods for at de udgjorde en langt større del af herregårdens mennesker end herskabet. De skulle ikke ses i de herskabelige gemakker og har derfor kun efterladt sig meget få fysiske spor, ligesom man i eftertiden i højere grad har fokuseret på herskabets historie.
Loftet lå udenfor herskabets sfære, og det gjorde det til et uformelt frirum for både tjenestefolk og herregårdens børn, der havde deres gang på loftet. Herskabets fravær gav tjenestefolkene mulighed for at tale friere sammen, ligesom herskabets børn ofte legede på lofterne.
Udstillingen på loftet bliver en del af museets permanente formidling af huset, og da en del af den er digital, bliver den løbende opdateret efterhånden som der kommer ny viden på området.

Det støtter vi

Kulturelle formål
For organisationer, foreninger og institutioner som tilskud til projekter, der er med til at styrke kulturlivet i Danmark. Her støttes f.eks. museer og udstillinger, kunsthåndværk og design, musik og dans og andre kulturelle aktiviteter.

Sociale formål
For organisationer, foreninger og institutioner som tilskud til projekter, der har til formål at støtte og yde hjælp til mennesker, der befinder sig i en svær situation på grund af sygdom, fattigdom eller andre sociale forhold.

Produktive formål
Herunder hører formål, som frembringer værdier af samfundsmæssig nytte som f.eks. bogudgivelser, rapporter om samfundsforhold, kortfilm- og podcastproduktioner samt oplysnings- og uddannelsesprojekter.
